Seneste nyheder

Læs flere nyheder

Hvad er meningen med dine penge?!

Skal de yngle, gemmes eller bruges?

Skal du kloden rundt eller give dem til dine børnebørn? Kommer du til at sige ‘Av for Søren’…eller slå til Søren dén dag, du skal nyde dit otium? Der var engang, hvor Sørens far havde penge. Men hvem Søren eller Jens Peter skaffer malkekoen og guldkalven idag? Staten eller privaten? Du eller din partner? Arven eller arvingerne? Banken eller dig? Hvor er du selv på vej hen med det, du tjener?

Hvem gør sig umage for at undersøge, om dine optjente penge forrenter sig optimalt og hjælper dig med at luge ud i den omkostningsjungle, der – udover din boliginvestering – skaber den allerstørste forskel på det økonomiske albuerum i dit liv?

Jeg har valgt at skabe dén virksomhed, jeg selv ville ønske at gå til, hvis jeg havde haft en hvilken som helst anden karriere end finansverdenen. Et privat rum, hvor jeg kunne få den nødvendige indsigt, rene ord for pengene, klare svar på mine spørgsmål og løsninger til, hvordan jeg bedst passede på dét, der var tilbage af min løn, når alle andre havde fået. Et sted, hvor jeg kunne have fuld tillid til, at min bordmakker havde helt samme interesse i at fastholde mine penge i mine lommer, som jeg selv. En person, der ville tale til mig i lige øjenhøjde, uanset om jeg havde grebet min økonomi klogt eller mindre klogt an frem til idag. Sådan et sted hos sådan en person, der ikke kostede mig, men sparede og tjente mine interesser, inklusiv sagde fra, hvis øvelsen ikke kunne svare sig, fordi alt så fint ud eller det blev for dyrt at tjene for lidt.

Jeg tilbyder derfor lige nu 3 forskellige samarbejdspakker med sigte på at klæde dig på til fremtiden og bringe dig  nærmere dine penge igen:

OpenUp Invest handler om at give dig størst mulig råderum for de penge, du har tjent – både på kort og lang sigt – med mindst mulig besvær for dig.  Mit mål er at bringe dig besparelser eller indtægter markant højere end, hvad jeg selv koster dig, vel at mærke uden at øge din risiko. Jeg kan derved ikke koste dig noget. Kun bidrage med potentielle indtægter, du ikke ellers ville have haft. Det kan jeg gøre, fordi jeg selv har oplevet både indefra og udefra, hvad du skal fokusere på, når du vælger bank, pensionskasse eller investeringsforening.

Med afsæt i dine ønsker og mål giver jeg dig et uvildigt overblik over, hvor du kan spare og tjene mere på dine finansielle engagementer, end du gør i dag. Da jeg ikke har finansielle produkter på hylden, men overlader alle fordele til dig, kan jeg som neutral sparringspartner med et allround økonomitjek af din gæld, daglige likviditet og langsigtede investeringer afstemme dine behov med din nuværende pengepung og bidrage med løsningsforslag, der både kan sammensætte din økonomi mere optimalt nu, men i særdeleshed i fremtiden.

Når det gælder din langsigtede opsparing, er der ofte store muligheder for at opnå mærkbart bedre afkast – tilmed med lavere risiko – end du har set tidligere. Det kan være helt afgørende for dét liv, du kan have, når du når seniorstyrke-alderen.

Jeg har været kloden rundt i finansbranchen gennem 25 års finansbobler, opture og nedture, for at finde optimale afkast på klingende mønt, aktier, sektorer, fonde og mursten under ethvert scenarie siden dengang i 80’erne, hvor det endnu IKKE var muligt at købe udenlandske aktier gennem investeringsforeninger. Dengang, hvor danskerne havde under 30 mia.kr. investeret i investeringsbeviser og klippede kuponer for at få oplysninger. Idag er tallet over 500 mia.kr. fordelt på over 800.000 danskere. Med andre ord er det en mindre menneskealder siden, jeg betrådte mine barnesko i polithuset med Naser Khader, Brian Mikkelsen og Margrethe Vestager og verden lå for vore fødder som lysende stjerner mod alle verdenshjørner. From good to glory, doom to dust. Henover 5 globale finanskriser og op igen…Og som det dog lysner nu igen…

“Jo tættere du er på dine penge, des bedre vil du klare dig”

~Jason Fried, author of “Rework”
 
 

Har du kun 5 minutter så check 2 sider herinde

Har du kun tid til at speedreade 2 sider herinde og først senere vil vide mere om, hvor mange knapper, det er muligt at dreje på for at forbedre din økonomi, så læs “Omkostningsberegneren” og ”Det er en ommer!”.  Den første viser Investeringsforeningsrådets officielle Årlige OmkostningsProcenter (ÅOP) for investeringsforeninger og den anden viser blandt andet renters rente-effekten af, om du betaler 2% eller 0,5% i omkostninger for at få dine penge til at yngle.  Det er en temperamentsag, om du vil investere i aktive eller passive foreninger, i aktier eller noget helt tredie. Men med den gennemsigtighed, der er idag for dig som privatinvestor, er der også åbenlyse muligheder for ikke længere at være ‘den tossegode investor’ og istedet gøre det, der er bedst for dig og din familie. Med uvildiges hjælp. Og måske derefter ved egen kraft.

 

Endelig, har penge overhovedet nogen mening uden at kende svaret på det langt mere interessante spørgsmål: Hvad er meningen med livet? 

For Penge er kun Papir!

“It’s a funny thing about life; if you refuse to accept anything but the best, you very often get it.”

~W.Somerset Maugham

Tilmeld Nyhedsbrev

Dit navn (skal udfyldes):

Din e-mail (skal udfyldes):