Meningen med livet…

Hvad er meningen med dit liv? Hvorfor er du her?

Ja, vi kan ligeså godt gå til de filosofiske makroner: Hvad er meningen? Dét du vil med dit liv, afgør hvad du har brug for af penge for at nå det.

Vil du skabe en bedre verden? hjælpe andre? opnå unikke resultater?  inspirere med din kunst? sætte lidenskab i videnskab? løfte i fællesskab? ha’ det sjovt? gå forrest i flokken? eller skabe harmoni omkring dig? Hver mennesketype – sit svar. Uanset hvad meningen med DIT liv er, gør du dig sikkert umage. Yder for at nyde, føle dig tryg, elsket eller fri.

Du giver din bil olie, når lampen lyser og pumper din cykel, når den er flad. Du renser tagrender, når bladene flyder og klipper hæk, når den sætter blad. Eller bor i lejlighed, fordi render og hække ikke lige er dig. Med andre ord, du tager ansvar i tide for at forebygge senere konsekvenser. Fordi det er smartest.

Det samme gælder dine indkøb. Du ser på kvalitet og pris, når du handler. Vælger det bedste tilbud, når du skal have arbejde gjort. Men det er næppe heller meningen med livet i sig selv. Bare smartest.

Så er der de penge, der er tilbage, når alt andet er betalt. De, du ikke bruger, men gemmer til fremtiden. Ligger der en mening bag dem? Er de placeret smartest?

“Tid er penge”, sagde Benjamin Franklin.

Franklin var en yderst driftig herre, en sand polyhistor, og som leder under den Amerikanske Revolution måtte han naturligvis kalkulere i mandetimer hvert øjeblik, der gik til spilde.

Idag ser vi anderledes på livet. Vi tjener penge ved at lave noget, vi kan li’ – for at få tid til noget, vi også godt kan li’. Og vi har ikke tænkt os at vente med at opnå tiden til det, til vi bliver pensioneret.  Vi prioriterer tid med vore børn, tid til at rejse, tid til os selv…men har forlængst lært, at tid ikke bare er noget vi får, men noget vi må købe os til. Arbejde for at opnå. Eller lide afsavn for at have. For mange er tid den knappeste og mest efterspurgte ressource overhovedet. “Jeg ville gerne, men har ikke tid”. Derfor ER tid penge. Vi kan omveksle penge til tid.

Problemet er bare, at al den tid vi IKKE har, mens vi arbejder igennem for at købe os den, forhindrer os i at undersøge, om dét, vi tjener og sætter til side, egentlig giver et tilfredsstillende afkast idag og i fremtiden i forhold til, hvad der er muligt. Selvom vi sparer 3kr. på smørret, kan det godt ske, at vi overser 3.000kr. eller 30.000kr. betalt for meget i omkostningsjunglen af renter og gebyrer på indlån, gæld, investeringsbeviser eller pensionsopsparing…hvert eneste år! Det sker hyppigere end sjældent. Ja, faktisk har det været et af pressens ynglingstemaer det seneste år. For ‘de finansielle supermarkeder’ ved godt, at du ikke har tid.

“Perhaps the most important use of money – It saves time.
Life is so short, and there’s so much to do, one can’t afford to waste a minute; and just think how much you waste, for instance, in walking from place to place instead of going by bus and in going by bus instead of by taxi.”
~W. Somerset Maugham (1874 – 1965)

Mit forslag er,

at mens du lever livet og overvejer hvad meningen er, så undersøger jeg for dig, om du kan købe dig til mere tid ved at fintune din økonomi til din egen fordel.  Jeg er mere end almindelig spændt på, hvad du finder ud af om meningen med livet…  men også, om jeg kan hjælpe dig med at købe mere tid til at opleve det.

Er du til quick-fixes på Det Store Spørgsmål kan du kigge med hér og få svaret på Meningen med Livet.