Passive eller aktive fonde?

Hvad vil du helst ha´i afkast på 10 år…30%, 80% eller 300%??? Yep, det er et trick-spørgsmål… Svaret har med aktive versus passive fonde at gøre.

Hovedparten af danskernes opsparing ligger i investeringsforeninger. Ja, faktisk 1.214 mia.kr. ultimo 2012, en stigning på 200 mio.kr. alene i 2012. Under 2% af disse er placeret i indeksfonde, der er kendetegnet ved lavere omkostninger, men som også kun leverer indeksafkastet eller snarere, garantere det. Resten ligger i aktivt styrede foreninger med afkast af meget forskellig succesgrad. Så hvilken investeringsstrategi virker? Hvad er bedst? Passive eller aktive fonde?

10 års afkast på globale aktiefonde i Danmark

Lad os for overblikkets skyld sige, du leder efter en fond, der investerer i globale aktier. Valgmulighederne er mangfoldige blandt investeringsforeningerne. Enhver investeringsforening har mindst én global fond i sit repertoire. Fondenes benchmark er som regel det samme, men investeringsfilosofi, strategi, omkostningsniveau og handelsfrekvens indenfor fondene er ofte vidt forskellige. Lad os se, hvad det betyder for det endelige afkast.

Indenfor Danmarks grænser findes fonde, der primo 2013 har gjort det 10 gange bedre over 10 år end tilsvarende fonde i samme kategori: globale aktier. Helt konkret eksisterer fonde, som har leveret afkast på over 300%, mens der findes andre med afkast kun lige over 30% indenfor samme fondsgruppe. Dette er et ekstremt, men ikke desto mindre faktuelt eksempel på den spændvidde i afkast, som aktive investeringsfonde leverer alt efter investeringstilgang, omkostningsprocent, held og forstand.

10 års afkast på det globale indeks

Til sammenligning har det globale aktieindeks leveret et afkast på 78% i perioden. Altså dét afkast, du kunne opnå i en indeksfond. Det er derfor vigtigt, at du er klar over, hvilken investeringsfilosofi du køber, når du investerer i en aktiv forening. Og at du véd, hvad forskellen er på aktivt styrede fonde, skabs-indekserede fonde og indeksfonde. For ikke at nævne af-arter deraf.

Det samme gælder for pensionskasserne. I det første tilfælde med de 300%+ i afkast er det mindre væsentligt, hvad den årlige omkostningsprocent er. I tilfældet med de blot 30%+ over et helt årti, vil omkostningerne derimod let overskygge afkastet.

Endelig, i tilfældet med at investere i aktieindekset, altså en passiv investeringspolitik, opnår du som nævnt det absolut laveste omkostningsniveau uden risiko for at klare det dårligere end det aktieunivers, du har sat dine penge i. Vel at mærke hvis fonden ikke er skabs-indekseret og alligevel afregner dig et administrationsgebyr, som om det var aktivt styret.

Hvad er bedst for dig?

Hvad du skal lægge mærke til og hvilke strategier, der er bedst for dig, kan vi i fælleskab finde ud af, når jeg ved, hvad du har liggende i forvejen. Der er ingen grund til at skifte fonde eller aktier ud i din portefølje, hvis strategien viser sig at passe til dine øvrige mål og afkastbehov. Det er dog langt fra sikkert, at det er tilfældet. Det, der derimod er sikkert er, at du med 500.000kr. på kontoen for 10 år siden, i dag ville have haft enten 150.000kr, 390.000kr. eller 1.500.000kr. mere på kontoen (i en verden uden omkostninger) afhængig af, hvilken fond du havde valgt i det konkrete eksempel. Hvilken fond ville du helst have valgt? Tja…Selvsagt den med det højeste afkast, hvis du havde fuld forudsigelighed og risikoen var ens, ville de fleste svare.

Hvis du derimod havde vidst, at kun 1 ud af 26 fonde klarede et afkast så dårligt som 30% over 10 år, og kun 2 ud af 26 leverede det høje afkast på 300%, men at alle indeksfonde pr. definition ville levere dét afkast, som aktiemarkedet havde at byde på, ville du så stadig vælge en fond med kun en mulighed for at slå indekset eller den, der leverer indeksafkastet med 100% sikkerhed? Er 78% i garanteret afkast ikke bedre end risikoen for alt ml. 30% og 300%?

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvad du selv er bedst tjent med givet din nuværende beholdning af fonde. Du kan i mellemtiden overveje, hvordan det kan være at andelen af passive fonde ud af samlede investeringsforeninger i USA er 24%, i Europa 11%, men i Danmark under 2%….